Opskrifter

Smagfuld valnøddebrød med lakrids og mørk øl

Lørdag, 1. september 2012Opdateret 5. majaf Anne Skovgaard-Petersen Foto: Carina Krüger
Dette valnøddebrød når nye højder med sin smag af lakrids! Det giver brødet et ekstra pift. Valnøddebrødet er desuden lavet på mørk øl, skyr og hvedemel. Velbekomme!
2 t og 50 min
1 stk
Valnøddebrød med lakrids
2½ dl varmt vand
1¾ dl mørk øl
1 dl skyr el. ylette
25 g gær
1½ tsk. salt
1 spsk. honning
75 g hakkede valnødder
2 spsk. nøddeolie el. rapsolie
150 g groft rugmel
4-5 tsk. lakridsrodspulver (Urtekram findes i bl.a. SuperBrugsen)
Ca. 350 g hvedemel, gerne stenmalet

Fremgangsmåde

OBS: Dette brød får en hævetid på i alt 10 timer, inden det kan bages.

  1. Bland vand, øl, ylette/skyr og gær og rør det glat.
  2. Tilsæt salt, honning, olie, lakridsrodspulver, valnødder, rugmel og hvedemel lidt ad gangen, til dejen er let klistret.
  3. Lad dejen hæve tildækket 6-8 timer lidt køligt og tildækket.
  4. Form dejen til ét stort, rundt brød og læg det på en plade med bagepapir. Efterhæver ca. 2 timer.
  5. Rids brødet og bag det på nederste rille ved 200° ca. 40 min. Lad det køle af på en rist.